Generelt om demensvenlig indretning

Hjemlighed er vigtig for at understøtte identiteten. Det at have kendte ting omkring sig gør, at man er mere fortrolig med tingene. Det skaber ro og tryghed og fremmer muligheden for at klare daglige gøremål og aktiviteter.

Når tingene ligner det, som man kender fra tidligere i livet, har man bedre mulighed for at fortsætte sine daglige gøremål. De kan blive udfordret, når man skifter noget ud, fx får en ny kaffemaskine, der betjenes på en anden måde, end man er vant til, hvilket kræver ny indlæring og nye rutiner.

Hvis man flytter rundt på tingene i boligen, kan det stille store krav til hukommelsen fortsat at kunne finde sine ting. Hvis man flytter i ny bolig, kan det være en stor hjælp at have fokus på, at den nye bolig mest mulig ligner den, man havde før.

Alle mennesker har et grundlæggende behov for tryghed for at kunne trives. For at man kan føle sig tryg, skal ens omgivelser være forudsigelige, overskuelige og genkendelige, ligesom der skal være rutiner, vaner og nærvær.

Hvis man er tryg, vil det fremme muligheden for at mestre dagligdagen. Hvis ikke, kan der lettere opstå stressede situationer, som påvirker de kognitive funktioner negativt.

Let adgang til trygge og stimulerende udearealer, fx en have, har også afgørende betydning. Det er med til at understøtte autonomi, og at man kan bevæge sig og have meningsfulde aktiviteter.

Nedsat hukommelse og dømmekraft betyder, at det er vigtigt at fokusere på sikkerheden i hverdagen. Det handler om at mindske risikoen for, at farlige situationer potentielt skal opstå.

Her kan både indretning, hjælpemidler og teknologi understøtte sikkerheden. Det kan fx være ved hjælp af alarmer, eller at giftige kemikalier gemmes væk. Man kan også mindske risiko for fald ved fx at undgå blanke og glatte materialer på gulvene, undgå niveau- og farveforskelle samt uens belysning.

Hvis de ting, der skal anvendes, er synlige, stiller det mindre krav til hukommelsen. Er tingene fx gemt væk i skabe, skal man huske, hvor det er, eller kunne forestille sig, at det, man skal bruge, står inde bag lågen.

Når ting og dagligdags opgaver er overskuelige, bliver de lettere at gennemføre. Hvis der fx står mange ting fremme på køkkenbordet eller på badeværelset, kan det være svært at bevare overblikket over, hvad man skal/ikke skal bruge i situationen, fx til madlavning eller et bad. Derfor kan det hjælpe at gemme ting væk, der ikke skal bruges.

Det bliver mere overskueligt, hvis man fx samler de ting, der hører til en bestemt daglig aktivitet. Det kan være at samle kaffefilter, kaffebønner og måleske, så de står synlige ved siden af kaffemaskinen.

En kendt struktur og rutine i dagligdagen og i de enkelte aktiviteter kan understøtte overblikket og gøre, at man kan bevare funktionsniveauet og klare de daglige gøremål selv længst muligt.

Struktur og overskuelighed kan fremmes ved brug af støtteredskaber, teknologi og indretning. Man kan fx:

• samle de ting, der hører til en bestemt daglig aktivitet. Til kaffebrygning samles fx kaffefilter, kaffebønner og måleske på en bakke ved siden af kaffemaskinen.
• stille de ting frem, der skal bruges, og gemme de øvrige væk.
• sørge for, at vigtige ting har faste pladser – det kan frigøre energi til noget andet.
• sætte en seddel på hoveddøren, der minder om, hvad man skal huske at tage med.
• skabe struktur med en kalender, tavle med overblik over dagen eller en liste, der viser rækkefølgen i aktiviteter i dagligdagen.
• have et ur eller kalender med tydelig tidsangivelse.

Når man har en demenssygdom, vil evnen til at bearbejde synsindtryk ofte ændres. Det kan svække orienteringsevnen, rumopfattelsen og bedømmelsen af afstand. Ved at bruge farvekontraster i indretningen kan man understøtte evnen til at få øje på de ting, man skal bruge, og til bedre at kunne bedømme afstand.

Klare farver er lettere at skelne fra hinanden end fx pastelfarver.

Bevidst valg af farver i indretningen kan:

• skabe visuel ro, fx ensfarvede bordplader, gulve og gardiner.
• fremhæve de ting, der er vigtige.
• gøre det lettere at afstandsbedømme ved brug af fx møbler i kontrastfarver.
• gøre det lettere at anvende køkkenredskaber i madlavningen, fordi de er tydelige.
• skabe visuel ro om måltidet, fx ved at bruge farvede tallerkner, så maden træder tydeligere frem, og farvede drikkeglas, så det bliver lettere at bedømme afstanden, når der skænkes op.

Synet forringes generelt med alderen, og man får brug for mere lys, samtidig med at man bliver mere følsom over for blænding. Når lyset skifter, er synet længere tid om at tilpasse sig, og man kan få sværere ved at skelne mellem farver. Opfattelsen af dybde i omgivelserne påvirkes også.

En demenssygdom påvirker desuden hjernens evne til at opfatte og bearbejde det, man ser. Gode lysforhold kan være med til at mindske fejltolkning af synsindtryk og fremme muligheden for at mestre dagligdagens gøremål og meningsfulde aktiviteter. Fokus på belysningen, gode lamper og lyskilder kan derfor gøre en stor forskel.

Generel rumbelysning

Det er en hjælp med belysning, der giver en blød oplysning af rummet, og som kan lyse mørke områder op.

Direkte lys

Fokuseret lys over spisebordet eller en læselampe, som lyser direkte på det, man skal se, er en hjælp.

Lys om natten

Om natten kan svag belysning være en hjælp til at søge i den rigtige retning, hvis man står op.

I dagligdagen bombarderes vores sanser med indtryk. Det gælder både for syn, hørelse, smag, lugt og berørings- og følesansen. 

Når man får en demenssygdom, kan hjernens evne til at sortere i og bearbejde stimuli blive påvirket. Sanserne har på den ene side brug for at blive stimuleret for at holde sig skarpe, men kan på den anden side også blive overstimulerede. Mangel på sansestimuli eller for mange og uhensigtsmæssige sansestimuli kan fx medføre stressreaktioner, rastløshed eller passivitet.

Det er individuelt, hvad der fungerer, og derfor er det vigtigt at lægge mærke til de reaktioner, man har på forskellige sansestimuli. Det gælder fx, at:

• lyde eller synsindtryk kan være forstyrrende og påvirke evnen til at holde fokus.
• evnen til at mestre det, man er i gang med, kan blive påvirket, hvis der foregår flere ting på samme tid.
• sanserne kan stimuleres med fx dufte, musik, mad, gåture og berøring.

Ved at holde øje med reaktionen kan man aflæse, om det giver velvære og glæde eller uhensigtsmæssige reaktioner.

At have meningsfuld beskæftigelse i hverdagen er et helt basalt behov hos alle mennesker.

Omgivelserne skal gerne støtte engagement, bevægelse og muligheden for at forblive aktiv. Indretningen kan bidrage til at skabe åbenlyse stimulations- og aktivitetsmuligheder, stimulere til fysisk aktivitet og socialt engagement samt fremme muligheder for at klare daglige gøremål.

Genkendelighed og overskuelighed understøtter, at man kan bruge tidligere tillærte færdigheder og eksisterende ressourcer. Hvis man ikke har meningsfuld beskæftigelse, er der øget risiko for, at man ikke bliver stimuleret, at man mister færdigheder og bliver urolig og rastløs.

Når orienteringsevnen er påvirket, kan det være svært at finde vej og orientere sig både i kendte og ukendte omgivelser. Det er lettest at finde det, man umiddelbart kan se eller kender.

For at understøtte orienteringen kan man anvende GPS, skilte, farvekontraster eller andre ledetråde i omgivelserne, fx noget som skiller sig ud.