Demens og kunst

Kunst og billeder er en del af et godt hverdagsliv for de fleste, også mennesker med demens. Kunstværker, billeder og fotografier har stort potentiale for at bidrage markant til den oplevelse, vi får, når vi opholder os i et specifikt miljø.

Kunst og anden udsmykning er en del af et godt hverdagsliv for de fleste mennesker. For mennesker med demens kan det bruges aktivt til at fremme velbefindende og tilgodese de særlige behov for tilpassede sansestimuli, der følger med en demenssygdom.

Mennesker med demens vil ofte have kognitive udfordringer i varierende grad. De vil være udfordret i forhold til at huske og orientere sig og kan let miste overblikket og blive stresset i nye omgivelser og situationer.

Fordi mennesker med demens kan have svært ved at få hverdagen til at fungere, kan man komme til at overse, at de også kan glæde sig over kunst. Selvom man har fået en demenssygdom, kan man stadig blive beriget af forskellige kunstneriske tolkninger af verden. På den måde handler prioritering af kunst til mennesker med demens også om at føle sig ligeværdigt behandlet og set som menneske – på trods af sygdommen.

Hvad kan kunst og billeder?

Kunst og billeder kan skabe stemning, ro, tryghed og virke afstressende og afledende. Den kan vise vej, øge følelsen af hjemlighed, fx på et hospital, og understøtte et rums funktion, ligesom den kan vække erindringer og associationer samt åbne for kommunikation og social interaktion.

I demensvenlig indretning vælger man motiver, farver og placeringer, der forstærker fx et maleris positive effekter og samtidig tager højde for de udfordringer, der følger med en demenssygdom.

Motiver og placering

I et demensvenligt miljø er det en god idé at vælge motiver og placeringer, der forstærker de positive effekter og samtidig tager højde for de udfordringer, der følger med en demenssygdom. Kunst og udsmykning er demensvenlig, når den fokuserer på at fremme velbefindende for mennesker med demens, der har særlige behov for tilpasset sansestimulering. Man skal således være opmærksom på, om motivet fx kan virke skræmmende, og at et motiv, der opleves positivt af en person med let demens, kan gøre en person med svær demens urolig eller utryg.

Særligt til mennesker med moderat til svær demens anbefales det at vælge motiver, der er let genkendelige, og som ikke er for abstrakte eller lægger op til for meget fortolkning, fordi de ofte er udfordret på at tænke abstrakt og tolke på de sansestimuli, de får.

Billeder og kunst kan, hvis de bruges strategisk, spille en vigtig rolle i at skabe demensvenlig indretning. At bruge billeder strategisk er at gøre sig overvejelser over billedets motiv og fysiske placering, da samspillet mellem de to kan medvirke til, at billedet får en særlig funktion.

Et eksempel på dette er Frugter på en høvlebænk af Johannes Carstensen, som er et af de værker, Ny Carlsbergfondet har doneret til Nationalt Videnscenter for Demens.

Billedet hænger ved spisebordet i køkkenet i demonstrationsmiljøet Hverdagslivet med Demens. Frugterne og kanden kan lede tankerne hen på den konkrete funktion, som dette rum har, at illustrere et sted for madlavning, at spise og næres. Placeringen er netop valgt for at understøtte rummets funktion, fordi det kan hjælpe mennesker med demens med at koble lokalet til funktionen – at spise – og fordi man ved, at billeder af mad kan stimulere appetitten.

Kunst
Værket Frugter på en høvlebænk af Johannes Carlsen

Kunst som samtaleemne

Kunst og udsmykning er også velegnet som samtaleemne. Uanset om det er maleri, fotografi eller anden udsmykning, giver det anledning til at tale om minder, associationer, meninger og holdninger.

Kunst og den sociale interaktion i samtalen om kunsten stimulerer kognitionen og kommunikationen, der kan være udfordret hos mennesker med demens. Når vi taler med hinanden, stimuleres hjernen, og det samme gælder, når vi fx associerer. Man kan fx tale om, hvad et maleri forestiller, og spørge: ”Hvad ser du? Hvad minder det dig om?” Abstrakte motiver kræver en vis abstraktionsevne, men kan være med til at sætte gang i fantasien og forestillingsevnen.

Et eksempel på et abstrakt motiv er Uden titel af John Kørner, som er et andet af de værker, Ny Carlsbergfondet har doneret til Nationalt Videnscenter for Demens.

Uden titel af John Kørner (2007)
Uden titel af John Kørner

I valget af dette billede er der lagt vægt på, at ”Kørner ser billedkunsten som et sprog eller redskab, der kan kommunikere noget andet, end det vi almindeligvis taler om. (…) Toppen af figuren er åbnet op, som kom der røg ud, eller måske er det himmel og hoved, der flyder sammen?” (Kilde: Ny Carlsbergfondet)

Farver og genkendelighed

Klare, stærke farver og motiver af natur, dyr, genkendelige steder og bygninger kan være velegnet til mennesker med fremskreden demens. Et billede af fx et genkendeligt motiv stiller ikke så store krav til abstrakt tænkning, fantasi og forestillingsevne.

Genkendelse er vigtig, og motiver fra fx lokalområdet vil være noget, mange kan tale med om. Reminiscens er vigtig for mennesker med demens, for når personlige erindringer og følelser vækkes, styrkes identiteten, som er udfordret på grund af demenssygdommen. På samme måde er de klare farver og enkle motiver nemme at afkode og gode at orientere sig efter. Det kan være svært at huske, hvilket nummer ens lejlighed på plejehjemmet har, men hvis der hænger et billede af en rød tulipan på døren, bliver den lettere at finde.

Anbefalede motiver er:

  1. Landskaber og natur: Landskaber, træer med brede kroner, sletteagtige landskaber, grøn vegetation, marker. Himmel og hav. Evt. med gårde, ældre huse, kendte landbrugs- eller haveredskaber, velkendte dyr, fx landbrugsdyr, som er ikke-truende.
  2. Blomster: Velkendte blomster, haver, parker.
  3. Personer: Positive ansigter. Billeder, som signalerer afslappethed og ro.
  4. Lokale eller alment kendte steder: Motiver fra lokalområdet eller kendte danske steder.
  5. Motiver, der matcher rummets funktion: Fx mad eller drikke i spiseområdet.

Er der evidens?

Der er ingen facitliste over, hvad der er god kunst er – hverken hjemme, på hospitalet eller plejehjemmet. Det vil altid være en individuel oplevelse og afhænge af personen, der ser. 

På mange plejecentre har man fokus på brug af billeder, vægmalerier m.m. gennem en del år. Der er projekter, der har samlet gode praksiserfaringer med dette.

De tendenser, der er i den indsamlede viden, peger på, at billeder og kunst:

  • indgår som en del af den helende arkitektur
  •  alt efter motiv kan have forskellige effekter
  • kan give oplevelser
  • kan være identitetsskabende
  • kan være en katalysator for kommunikation
  • kan give oplevelse af glæde, genkendelse og ro.

Donation af kunstværker fra Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet har doneret en række kunstværker til Nationalt Videnscenter for Demens. Værkerne hænger blandt andet i demonstrationsmiljøet Hverdagslivet med Demens, hvor man kan se eksempler på demensvenlig indretning.

I Nationalt Videnscenter for Demens glæder vi os over, at de fagpersoner, der besøger os, kan se værkerne og høre om, hvilken betydning kunst kan have for mennesker med demens, og hvordan man kan bruge kunst og anden udsmykning til sansestimulering.

Tak til Ny Carlsbergfondet for donationen af de 14 kunstværker, der har gjort det muligt at udsmykke blandt andet Hverdagslivet med Demens på en helt enestående måde.

Kunst i den demensvenlige have

For at demonstrere, hvordan et stedsspecifikt kunstværk kan bidrage til et demensvenligt miljø, har Nationalt Videnscenter for Demens igangsat et skitsearbejde til kunstværker til Den Demensvenlige Have sammen med billedkunstner Helene Nymann. Her ser vi på, hvordan kunst i et demensvenligt miljø kan fremme velbefindende for mennesker med demens, der har særlige behov for tilpasset sansestimulering. Det sker blandt andet i samarbejde med videnscentrets brugergruppe og, kunstfaglig rådgiver Jane Løvschall Dolmer.

Demens og kreativitet

Det kan også være gavnligt for mennesker med demens selv at lave kreative og kunstneriske aktiviteter. Med tiden mister mange de gængse måder at udtrykke sig på, men hvis fx forestillingsevne, fantasi, spontanitet, følelser og kreativitet bringes i spil, opstår der nye muligheder for kommunikation, forbedring af selvværd og styrkelse af sociale relationer.

Når man fx selv maler, aktiveres specifikke funktioner i hjernen. Fokuserer man på farverne og penselstrøgene, kan det virke beroligende, ligesom farverne kan gøre en glad. Kreative aktiviteter kan åbne for, at man opdager eller genopdager evner, og det kan styrke selvværdet hos mennesker med demens.